Designafdelingen bidrog til udarbejdelsen af udbudsbeskrivelser til både indretning og skiltning. Indretningen blev detaljeret og ført i udbud i samarbejde med den lokale rådgiver, White. Processen indebar både valg af løst inventar samt specialdesignet inventar, herunder skranker, talerstole og møbler til AV-udstyr. Valg af møblering foregik i tæt dialog med brugerne.
Skiltningen består af en statisk del med bl.a. facadeskiltning, orienteringsskiltning, glasafmærkninger og oversigtskort samt en dynamisk og mere kommunikativ del, der har til formål løbende at oplyse om husets koncerter, kongresser og arrangementer. Denne del består hovedsagelig af digitale og specialdesignede løsninger.
I sin helhed fremstår skiltningen som en dekorativ og dynamisk wayfinding, der gør det let for besøgende såvel som ansatte at finde vej og informationer i huset. Uppsala Konsert och Kongress fungerer som et åbent, offentligt kulturhus med bl.a. foyer, koncertsale, multifunktionelle sale, café, møderum og loungeområder.