Grafikken i bygningen samt skiltningen er designet for det samlede areal, og der er udviklet et specialdesignet skiltesystem. Skiltningen er udviklet med henblik på at forenkle den avancerede systematik, der er kendetegnende for hospitaler og laboratorier.
Skiltningen er udført med stationære og udskiftelige skilte, og der er udarbejdet farveidentitet, skiltemanual, facadeskiltning og en piktogramserie. Huset har ligeledes en lang række glasdekorationer udført i folier, som er inspireret af cellestrukturer og molekyler. De supergrafiske henvisninger og afsnitssymboler fungerer som wayfinding og er inkorporerede i dekorationen af huset.