Siemens og München forenes i en harmonisk helhed ved at lade to arketypiske størrelser, massen og tomrummet, danne en kompletterende formation. Byen åbner massen, der som svar åbner sig for byen.
Seks rektangulære, afrundede former er i projektet forbundet til en central, vertikal struktur, der forbinder hele bygningskroppen. Strukturen skaber seks forskellige, åbne gårdrum, der er forbundet med byen og kan udforskes af gående.
Den centrale “interaktionszone” forbinder kontorområderne og repræsenterer nøglekoncepterne bag bygningens organisering – Kommunikation, Interaktion og Innovation. Kontorniveauerne er derudover forbundet med broer, der skaber et sammenhængende niveau gennem hele bygningen. Hjertet i bygningen er atriet, der er placeret midt i bygningen, med adgang fra all sider.
Det øverste niveau giver plads til offentlige begivenheder, hvor gæsterne vil kunne nyde byens skyline. Den offentlige adgang skaber et kontinuerlig flow af gæster og passerende, der signalerer, at det 21. århundredes hovedsæde er åbent og velkommende.