Bæredygtighed og integreret energidesign
Henning Larsen Architects arbejder ud fra en holistisk tankegang
om at udsætte naturen for den mindst mulige belastning set over
hele bygningens levetid. Belastning knytter sig i denne sammenhæng
både til energi, vand, ressourc¬er, materialer, transport, affald
mv., dog med særligt fokus på energiforbruget.
I projektet indgår udover de energi- og indeklimamæssige forhold
også arbejde med bæredygtighed på områder som materialeforbrug ved
opførelse, valg af overfladematerialer og passiv klimatise¬ring,
adgangsforhold, minimering af vandforbrug, affaldshåndte¬ring,
bygningsdrift, brugerforhold, vedligehold af grunden m.m.
De bæredygtige tiltag er indarbejdet i projektet gennem
Integreret Energidesign. Fokus i projektet har været:
• Lavt energiforbrug - minimum energiklasse A eller
passivhus
• Optimalt indeklima - både for medarbejderen og husets
gæster
• Godt dagslys på alle faste arbejdspladser
• Fleksibelt byggeri, der understøttes af fremtidssikrede
løsninger for installationer, konstruktioner og sikkerhed
• Valg af løsninger med stor robusthed, lang levetid og stor
driftsikkerhed
• Fokus på CO2-reduktion i opførelse og drift af
byggeriet
• Årsomkostninger - opførelse og drift
Det er tegnestuens erfaring, at et tværfagligt samarbejde
allerede fra de allerførste projekteringsfaser skaber bedre
projekter for bygher¬rer og brugere. Derfor stiller vi skarpt på
netop samarbejdsform, kommunikation og rettidig involvering af de
rette kompetencer.