For at forfølge den grønne tankegang er bygningen opbygget af bæredygtige materialer, der er genbrugt eller kan genbruges.
Produktionsanlægget er letopfatteligt udefra for at synliggøre, hvad de enkelte bygninger indeholder. På landsiderne trækkes lyset ind i produktionshallerne, hvilket skaber transparens i øst- og vestlig retning og får biogasanlægget til at fremstå som en silhuet mod lyset.
Arkitektonisk bygges anlægget op på fire plateauer, som følger produktionsgangen. Fjerde plateau udgør hovedplanet i anlægget og indeholder bl.a. lagertanke, gasrensnings- og tankanlæg. Produktionsbygningerne ligger som perler på en snor op ad Ryahamnens klipper, og anlægget fremstår dermed lineært og harmonisk. Taget folder ned over anlægget til terræn og skaber en glidende overgang mellem bygningerne.