Trylleesken bliver et arkitektonisk pejlemærke i byen med en stærk lokal forankring. Projektet går i samspil med omgivelserne og finder med en sanselig teglfacade et fællesskab i Akershus’ munkesten og rådhusets forfinede murerhåndværk. Det hæver sig over stationsbygningerne som en grandios afslutning af Rådhuspladsen.
Etagernes kunstskrin skaber imellem sig et dramatisk foyerrum, der som en canyon op igennem museet bliver husets grandiose cirkulationsrum. Museets indre opleves som åbent, lyst og svævende. Udefra opleves rummet som integreret i facaden.
Foyeren stiger fra byens pulserende liv op til ro og en betagende udsigt over by og fjord. Der skabes en flot, opadstigende bevægelse mellem kunstskrinene.
Ud over at nyde udsigten på opstigningens plateauer kan de besøgende kigge ind i udstillingerne. Kunstskrinene forbindes af interne trapper, der skaber alternative, indre forløb mellem etagerne.