Palacio de Congresos Lanzarote

Kultur

25/34

 
 
 
 
 

Lanzarotes nye koncert- og kongreshus er blevet til i tæt samarbejde med ingeniørfirmaet Buro Happold og øens lokale arkitekt, Carlos Morales. Koncerthuset bliver øens nye kulturelle samlingspunkt, og med en placering ved strandpromenaden i øens hovedstad Arrecife føjer bygningen en skarp profil til byens nuværende skyline.

Palacio de Congresos’ store foyer er designet som en grotte, der visuelt forbinder sig til alle niveauer i bygningen og åbner for udsigten mod byen, bjergene og havet.

Øens milde klima har muliggjort den store udendørs foyer, hvor der er plads til større arrangementer og konferencer i både læ og skygge. En bred vifte af bæredygtighedstiltag er indarbejdet for at minimere energiforbruget. Bygningen er bl.a. beklædt med et lag af delvist intelligente, skyggedannende skaller, der sikrer et godt og tempereret indeklima. De reflekterende skaller indeholder samtidig den nyeste generation af solceller.

Skjul alle
Vis alle

Projektfakta

Projektfakta

Beliggenhed: Lanzarote, Spain
Bygherre: Gobierno de Canarias
Bruttoareal: 15.000 m2
Byggeår: 2009 - 2013
Opgaveform: 1. præmie i international konkurrence, 2008

Bæredygtighed

Bæredygtighed

Koncerthusets intelligente design vil sammen med en fornuftig vedligeholdelse og drift resultere i meget lave omkostninger for det globale miljø. Samtidig vil bygningen som turistattraktion bidrage med store fordele for den lokale økonomi. For at sikre at de ingeniørmæssige systemer arbejder harmonisk sammen med designet på tegnebordet og i den virkelige verden er der gjort meget for at integrere de bæredygtige elementer i bygningens form og design.

Bygningen er udstyret med dybe vinduespartier og udhæng for at sikre maksimal skygge. Facaden vil blive skærmet for den stærke sol i syd, idet den er indhyllet i en ydre skal med refleksive egenskaber, der samtidig sikrer, at der ikke overføres varme til de indvendige rum. Kontorområderne i toppen af bygningen vil være udstyrede med en dobbeltfacade, hvor indbyggede skyggesystemer sørger for lys og udsyn og samtidig holder den direkte sol ude.

Indeklimaet vil være beskyttet mod udeklimaet ved hjælp af en detaljeret facade, der skærmer for solen og holder den varme luft og støj ude. Facaden regulerer selv i forhold til natkøling og naturlig ventilation. Taget er konstrueret til at udsende sit varmeoverskud til himmelrummet og dermed generere en nedkøling, der pumpes rundt i bygningen for at afkøle dens masse. Den genererede kølighed bruges desuden til at afkøle et termisk lager. Lageret vil være et faseskiftmateriale, som skifter fra at være en væske til en gelé, når det nedkøles, og den kølighed, der lagres i det om natten, vil blive udsendt i løbet af dagen.

En bygning som denne vil have en del uafhængige systemer, der tilpasser sig de mange varierende anvendelser. Systemet skal være fleksibelt, således at det kan tilpasse sig, når rum bliver delt osv. Et system, der tilpasser sig og afpasser strømforbruget til skiftende anvendelser vil være mere energibesparende, og det vil ligeledes være essentielt, at der tidligt etableres et samspil med husets brugere for at sikre, at operatørerne kan overvåge energiforbruget og finjustere bygningen gennem årene.

Se også...

Se også...

0553 Operaen

0553 Operaen

0581 Uppsala Koncert- og Kongreshus

0581 Uppsala Koncert- og Kongreshus

0676 Harpa - Reykjavik Koncertsal og Konferencecenter

0676 Harpa - Reykjavik Koncertsal og Konferencecenter

Beliggenhed

  • Lanzarote, Spain

Kontakt

Direktør, partner og arkitekt MAA
lb@henninglarsen.com
Telefon: +45 8233 3020
download vCard
Kommunikationskonsulent
lf@henninglarsen.com
Telefon: + 45 8233 3097
download vCard