EnergyFlexHouse

Bolig

5/16

 
 
 
 
 

Det nye højteknologiske byggeri er udført i lavenergiklasse 1 og skal bringe Danmark i front, hvad angår innovative og energirigtige løsninger til boligen. Huset kan betragtes som et laboratorium for renovering og kan ‘skrælles ned’, så det bliver muligt at teste alle tænkelige aspekter under bygningsreglementerne siden 1977, hvor energi blev introduceret som parameter i reglementet.

EnergyFlexHouse består af to bygninger: EnergyFlexLab og EnergyFlexFamily.

Henning Larsen Architects har med EnergyFlexHouse skabt et enkelt og genkendeligt bygningsdesign med en arkitektur, der imødekommer de teknologiske udviklingsforløb, der ligger i bygningernes funktion.

Den multianvendelige udformning er samtidig med til at muliggøre, at de innovative tiltag let kan implementeres i fremtidige byggeprojekter i både ind- og udland.

Skjul alle
Vis alle

Projektfakta

Projektfakta

Beliggenhed: Taastrup, Danmark
Bygherre: Teknologisk Institut
Bruttoareal: 500 m2
Byggeår: 2008 - 2009
Opgaveform: Bestillingsopgave

EnergyFlexFamily

EnergyFlexFamily

EnergyFlexFamily har samme konstruktionsprincip og opbygning, men her fokuseres på samspillet mellem brugerne og de udviklede teknologiske løsninger. En testfamilie på to voksne og to børn flytter ind i huset i 3 måneder. Adfærd, interaktive brugerflader og styringssystemer testes, ligesom der fokuseres på samspillet mellem forbruget og det overordnede energisystem.

Boligen er i første omgang energineutral, hvilket vil sige, at solceller og solfangere på taget producerer al den energi, famlien skal bruge i boligen og til den tilknyttede elbil.

EnergyFlexLab

EnergyFlexLab

I EnergyFlexLab udvikles og undersøges teknologi, hvor klimaskærmselementer, energiinstallationer og styringssystemer tilsammen skal skabe grundlag for ny viden og dokumentation.

Bygningen fremstår udvendigt som et færdigt hus og indvendigt som et råhus med synlige installationer. Bygningskomponenter og installationer kan løbende udskiftes eller tilpasses.

Mere information...

Mere information...

Udviklingsprojekter

Udviklingsprojekter

Ifølge Klima- og Energiministeriet kommer ca. 40 pct. af det samlede energiforbrug fra bygningsdrift. Der eksisterer allerede mange løsninger til at nedbringe dette energiforbrug, og de skal indarbejdes fra første skitse i de bygninger, vi designer.

Beliggenhed

Map_Denmark_Hoeje_Taastrup.png
  • Taastrup, Danmark

Kontakt

Arkitekt MAA, associeret og leder af rådgivningsafdelingen
as@henninglarsen.com
Telefon: +45 8233 3075
download vCard