Villaen er et toetagers volumen med to udbygninger i én etage. Den ene fungerer som indgangsparti, og den anden fungerer som køkken. Ovenpå de to udbygninger er der placeret små terrasser med udgang fra 1. salen, ideelt placeret mod øst og vest.
Mod syd og nord er husets facader brudt af store vinduespartier i to etager, så alle bygningens opholdsrum er gennemlyst. De høje vinduespartier skaber også et spiserum med dobbelthøjde og forbindelse til alle bygningens opholdsrum.