Facaden og film om facaden
Henning Larsen Architects har designet koncerthusets facade i
tæt samarbejde med ingeniørfirmaet Rambøll, ArtEngineering GmbH fra
Tyskland og den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson.

Facadens design er, som bygningsværket i øvrigt, inspireret af
naturen. Særligt de karakteristiske lokale basaltformationer har
dannet grundlag for den geometriske struktur på facaden. Bygget op
i glas og stål af tolv-sidede, hule, geometriske moduler kaldet
quasi-brikker, fremstår bygningen i et overvældende farvespil af
lys, der reflekteres i de cirka tusind quasi-brikker, som
sydfacaden består af.
Husets øvrige facader og taget er baseret på gennemskæringer
eller tværsnit af gennem sydfacadens tredimensionelle struktur.
Dette resulterer i en 2-dimensionel flade af fem- og sekskantede
geologiske strukturer. For at udvikle disse ideer har projektteamet
arbejdet med computermodeller, digitale visualiseringsprogrammer
samt fysiske modeller. I de senere faser har fokus i højere grad
været på glasprismernes egenskaber i forhold til lys, farve,
transparens og refleksion.
Lys og transparens er nøgleelementer i byggeriet. Den
krystallinske struktur, dannet af facadens geometriske figurer,
indfanger og reflekterer lyset, og er på den måde med til at
igangsætte en dialog mellem bygningen, byen og den omkringliggende
natur.
En af hovedidéerne har været at 'dematerialisere' bygningen som
en statisk enhed og i stedet lade den respondere på de omgivende
farver - byens lys og havet og himlens glød. På den måde skifter
facaden udtryk, alt efter hvorfra man betragter den. Med det
konstant foranderlige landskab vil bygningen fremstå i en endeløs
farvevariation.