Kirkerummet gennemtrænges af dagslys dels fra små åbninger i langvæggene, dels fra en spalte mellem tagkonstruktion og væg og fra vestgavlen, hvor alteret er placeret i en niche med dagslys.
Den tilknyttede sognegård består af mindre, lavere huse med gårde. Kirken og sognegård er murede og kvaderpudsede udvendigt. Indvendigt er kirken in situ-støbt beton med hvidt marmortilslag. Tagkonstruktionen i kirkerummet er med synlige, tætsiddende træspær og gulvet er af hvide betonfliser. Inventar er sortbejdset træ. Alter, døbefont og prædikestol er af poleret sort natursten med detaljer i sølv.