Ambassadørens residens åbner sig indad mod en privat gårdhave, som er afskærmet i forhold til fællesarealerne på ambassadegrunden. Man genkender den lokaltypiske vekselvirkning mellem ydre lukkethed og indre gæstfrihed, som man finder såvel i helheden som i detaljerne. Der dannes et hierarki af ydre og indre rum med stigende grad af privathed.
Kancelliet modtager gæster gennem en lille oase af palmer og leder dem ind i det dobbelthøje, ottekantede centralrum, som ambassadens funktioner er grupperet om.
Det samlede ambassadeanlæg er underlagt de saudiske byggekrav og lokale klimatiske og brugsmæssige betingelser.