Samfundsansvar

 
 
 

Verden står i disse år sammen om at finde løsninger på de store klimaproblemer. Byggeriet tegner sig for en stor del af det samlede energiforbrug. Byggesektoren har et stort ansvar og en forpligtelse til at tage fat.

Henning Larsen Architects lægger vægt på at deltage i arbejdet med at skabe, samle og dele ny viden. Vi har blyanterne i fremtidens bygningsmasse og kan bidrage med konkrete løsninger.

Arkitekturen er en vigtig aktør i samfundet, og det fordrer et engagement i verden. Det gælder arkitektvirksomheder og den enkelte arkitekt. Ansvaret stiller store krav til fagligheden og det personlige engagement.

Henning Larsen Architects arbejder i en global verden. Overalt arbejder vi i øjenhøjde og med stort engagement. Når de værdier og den viden, vi bygger på, sættes i spil på tværs af grænser – fra Georgien til Singapore og fra Tyskland til Abu Dhabi – er vi med til at forandre verden til det bedre.

Skjul alle
Vis alle

FN Global Compact

FN Global Compact

Global_Compact_LOGO.jpg

Henning Larsen Architects tilsluttede sig i maj 2008 FN's Global Compact, der er et partnerskab mellem FN og det internationale erhvervsliv om at fremme virksomhedernes samfundsmæssige engagement i en global sammenhæng.

Global Compact baserer sig på ti principper, der tager udgangspunkt i FN og FN-organisationernes arbejde med menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljørettigheder og antikorruption.

MENNESKERETTIGHEDER
1 - Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt proklamerede menneskerettigheder indenfor virksomhedens indflydelsesområde.
2 - Virksomheden skal sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne.

ARBEJDSTAGERRETTIGHEDER
3 - Virksomheden bør opretholde frihed til organisering og anerkende arbejdstagers ret til kollektive forhandlinger.
4 - Virksomheden bør støtte afskaffelsen af alle former for tvangsarbejde.
5 - Virksomheden bør støtte en effektiv afskaffelse af børnearbejde.
6 - Virksomheden bør støtte afviklingen af diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold.

MILJØ
7 - Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer.
8 - Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed.
9 - Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier.

ANTI-KORRUPTION
10 - Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, inklusiv økonomisk udnyttelse og bestikkelse.

CONCITO - Danmarks grønne tænketank

CONCITO - Danmarks grønne tænketank

Concoto_LOGO.jpg

Concito er Danmarks første grønne tænketank. Den er uafhængig af politiske og kommercielle interesser.

Concito arbejder for at gøre klimaproblemerne og deres løsninger kendte. Den har til formål at analysere og formidle, hvordan omstillingen til et bæredygtigt samfund kan ske bedst og billigst i Danmark og i andre dele af verden.

Henning Larsen Architects bakker op om tænketankens målsætninger og deltager i arbejdet.

Tænketanken samler en række aktører på tværs af fag og brancher og vil på den måde være med til at bringe ny viden i spil.

Sommerskole i Damaskus

Sommerskole i Damaskus

I august 2008 stod Henning Larsen Architects bag en sommerskole i Damaskus. 26 arkitektstuderende fra Aalborg Universitet, Technische Universität Berlin og Damaskus Universitet deltog. Sommerskolen var organiseret af Henning Larsen Architects og blev gennemført med støtte fra The Happold Trust, Aalborg Universitet, Technische Universität Berlin, Damaskus Universitet, Auswärtiges Amt, Martha Schwartz Partners, GTZ, DAA D, Massar, Det Danske Institut og Den Danske Ambasade i Damaskus.

Damascus_01.jpg

Anne Marie Galmstrup fortæller: "Damaskus er en by, der er vokset frem i løbet af mange tusinde år. Syrerne kalder den verdens ældste beboede by. Det er en unik by, hvor historien har efterladt sig spor overalt. Den er et godt sted at gå på opdagelse i, fordi den byder på mange rumlige overraskelser og kvaliteter - fra soukens livlige handelsstemning til byens stille boligkvarterer."

Som mange andre storbyer i Mellemøsten stiger befolkningstallet i Damaskus kraftigt, og byen står i disse år over for at skulle vokse i et helt nyt tempo. Henning Larsen Architects har siden 2006 arbejdet med et stort projekt i byen, Massar Children's Discovery Centre. For at blive klogere på byen og forstå dens muligheder bedre stod arkitekt og direktør Louis Becker og arkitekt Anne Marie Galmstrup bag en sommerskole i Damaskus for arkitektstuderende fra Syrien, Tyskland og Danmark.

Mødet mellem de to kulturer sker allerede i designfasen. I dette møde bliver alle klogere, og projektet bliver bedre.

Anne Marie Galmstrup fortæller: "Idéen til sommerskolen er vokset ud af Massar-projektet, der på den ene side er et møde mellem forskellige læringskulturer og på den anden side er inspireret af Damaskus. Det har hele vejen igennem projektet været en vigtig pointe for os at gøre læringssituationen til en del af projektet."

Sommerskolen forløb over to uger. Gennem fortællinger om Damaskus blev byen undersøgt, og der blev stillet spørgsmål til byens identitet i fremtiden. De studerende skulle samtidig opleve byen og løse forskellige skitseopgaver sammen.

For Henning Larsen Architects har det været en værdifuld mulighed til at knytte tætte bånd til det akademiske miljø i alle tre lande og give de studerende en bedre forståelse for, hvad det vil sige at arbejde internationalt.

Mere information...

Mere information...

Links...

FN Global Compact http://www.unglobalcompact.org/Languages/Danish/index.html

FN Global Compact Nordic Network http://www.gcnordic.net/

Concito - Danmarks Grønne Tænketank http://www.concito.info/

Kontakt

Kommunkationschef
ffe@henninglarsen.com
Telefon: +45 8231 3160
download vCard