Nyhedsbrev | Juni 2011  
09.06.2011
 
  Indhold
Vellykket åbning af Harpa
Årets Designer 2010
Prækvalificeret til Carlsberg Byen
Bæredygtig sommerskole med NCC
  Vellykket åbning af Harpa  
  Mere end 30.000 gæster besøgte Harpa til åbningskoncerterne, der strakte sig over flere dage i maj. Gennem et varieret musikalsk program fejrede husets brugere sammen med publikum indvielsen af koncertsalen i det nye islandske koncert- og konferencehus.

Byggeriet af det 28.000 m2 store koncerthus med placering på Reykjaviks østhavn begyndte for fire år siden. Bygningens design er udviklet af Henning Larsen Architects i samarbejde kunstneren Olafur Eliasson, det lokale arkitektfirma Batteriid Arkitekter og Artec Acoustic Consultants.

Harpa bliver hjemsted for det islandske symfoniorkester og Islands Opera og har med maj-åbningen igangsat et musikalsk program med udsolgte koncerter henover hele sommeren. Næsten hver 10. islænding besøgte Harpa, og avisen The Telegraph gav i en anmeldelse af byggeriet fem stjerner til Harpa. Den endelige, officielle indvielse af bygningen finder sted den 20. august, hvor også bygningens facader forventes at stå helt færdige.

Læs online magasinet om Harpa på Henning Larsen Architects website. Magasinet fortæller om ideerne bag byggeriet og det kunstneriske design og indeholder bl.a. interviews med Peer Teglgaard Jeppesen, direktør og partner i Henning Larsen Architects, Ósbjørn Jacobsen, designansvarlig for Harpa og kunstner Olafur Eliasson.

Find magasinet på www.henninglarsen.com
  
 
 



Årets Designer 2010
International Design Awards (IDA) har kåret Henning Larsen Architects og projektet Batumi Aquarium som 'Designer of the Year' ved den årlige prisuddeling i Los Angeles, USA.

Læs mere på www.henninglarsen.com
  
 
 



Prækvalificeret til Carlsberg Byen
Henning Larsen Architects er i team med Polyform Arkitekter, Dorte Mandrup Arkitekter og Signal Arkitekter blevet prækvalificeret til deltagelse i konkurrencen om udviklingen af det nye stationsområde i Carlsberg Byen.

Læs mere på www.henninglarsen.com
  
 
 



Bæredygtig sommerskole med NCC
Henning Larsen Architects og NCC Construction Danmark er gået sammen om afholdelsen af en fælles, innovativ sommerskole om fremtidens energirenovering.

Læs mere på www.henninglarsen.com