28.06.2011

69/172

Nyt Odense Universitetshospital

Som en del af et team bestående af Friis & Moltke, TKT Arkitekter, Cowi, Rambøll Danmark, SLA og NNE Pharmaplan har Henning Larsen Architects udviklet forslaget Aurora som et symbol på morgenrøden og en ny begyndelse.

Aurora er bygget op omkring en cirkulær bebyggelse, der inviterer sine daglige brugere indenfor i et helhedstænkende og formfuldendt univers. Den humane skala støtter fornemmelsen af hospitalets rolle som ‘den gode vært’ og et sted, hvor patienter og besøgende let kan orientere sig og føle sig hjemme. Når man nærmer sig Aurora fornemmes en imødekommenhed og en bymæssig genkendelig skala, hvor bebyggelsen er opdelt i varierede enkeltdele med tydelige indgange og modtagelser.

Det enkelte menneske er i centrum i den cirkulære bystruktur, som i sit grundplan formår at imødekomme kravene til et højeffektivt, fleksibelt og fremtidssikret hospitalsbyggeri samtidig med, at den enkelte medarbejder, patient og pårørende bliver mødt i øjenhøjde.

Det konkurrerende konsortium Medic OUH vandt opgaven. Den første del af hospitalet forventes at stå færdig i 2018.

Skjul alle
Vis alle

Mere information...

Mere information...

1093 Nyt OUH og SUND

1093 Nyt OUH og SUND

Aurora er navnet på et forslag til et ny Odense Universitetshospital (OUH) og Sundhedsvidenskabeligt Fakultet (SUND) ved Syddansk Universitet.

Seneste nyheder...

Seneste nyheder...

Download