Sommerskolen vil foregå på NCC Innovation Campus i perioden 12. til 26. august 2011. Her får 16 masterstuderende fra DTU BYG og Kunstakademiets Arkitektskole mulighed for at komme helt tæt på afprøvning af innovative processer i branchen.
Ved hjælp af den nyeste BIM- og simuleringssoftware undersøges sammenhænge mellem arkitektur, energi og økonomi. Kurset munder ud i en række forslag og løsninger til en bæredygtig udvikling af Hørsholm Midtpunkt. Projekterne vejledes og præmieres af erfarne arkitekter fra Henning Larsen Architects og NCC’s designteam.
Download kursusopslaget ved at klikke på downloadikonet til højre for billedet eller kontakt arkitekt Signe Kongebro på sik@henninglarsen.com for nærmere information.