Arkitekt Viggo Haremst, Henning Larsen Architects, var inviteret med til prisuddelingen for at modtage prisen for Årets Arkitektur som ansvarlig arkitekt for Batumi Aquarium, der vandt hovedprisen i denne kategori.
Aftenen bød desuden på ‘Sølv’ til Spiegel Headquarters og Bronze til Palacio de Congresos i Lanzarote. Som en ekstra overraskelse blev Henning Larsen Architects ved aftenens slutning udnævnt som 'Årets Designer' blandt 600 nominerede.
International Design Awards har til formål at anerkende og promovere design af særlig visionær karakter. I forbindelse med udnævnelsen af Batumi Aquairum bekendtgjorde IDA-konkurrencens øverste ansvarlige, Jade Tran: ”Henning Larsen Architects arbejde er yderst bemærkelsesværdigt, og efter en svær bedømmelsesproces blev designet udvalgt som årets bedste inden for kategorien arkitektur”.