Konkurrenceforslagene fra de 12 inviterede arkitektfirmaer vil blive bedømt af en professionel jury med bl.a. præsident og adm. direktør i Siemens, Peter Löscher og Münchens borgmester, Christian Ude.
“Det er vigtigt for os, at der skabes et moderne arbejdsmiljø for vores tyske medarbejdere og samtidig et levende, "indre by"-miljø for alle Münchens indbyggere. Det nye hovedkvarter skal derudover møde de højeste internationale standarder inden for bæredygtighed og energieffektivitet” udtaler Direktør Peter Löscher i en pressemeddelelse.
Blandt de inviterede arkitektfirmaer er foruden Henning Larsen Architects Allmann Sattler Wappner Architekten, Auer + Weber + Assoziierte, Baumschlager Eberle, Hopkins Architects, Hascher Jehle Architektur, Ingenhoven Architects, JSWD Architekten, Léon Wohlhage Wernik Architekten, Rafael de la Hoz Arquitectos, Schmidt Hammer Lassen Architects og Schneider Schumacher.
Siemens udnævner en vinder til juni og forventer at påbegynde byggeriet i efteråret 2012.