11.01.2011

106/172

LEED-certifikater for bæredygtighed

Den amerikanske certificeringsordning Leadership in Energy and Environmental Design er både en certificering, man kan opnå som enkeltperson, og en pointordning, der anvendes globalt til at certificere nybyggeri, renovering og planlægning af lokalområder. LEED har udgangspunkt i en helhedsbetragtning og sætter fokus på bl.a. vandforbrug, energiforbrug, indeklima, materialer, byggegrund og infrastruktur.

Titlen som LEED Green Associate opnås gennem selvstudie og en eksamen, og kun få danskere (herunder kun fire arkitekter!) har indtil nu opnået LEED-certificeringen. Martha Lewis har været hos Henning Larsen Architects siden 2003 – senest som en af hovedarkitekterne på Spiegels nye hovedkvarter i Hamborg, der er indstillet til en guldmedalje i en ny lokal præmieordning, der belønner bæredygtig arkitektur. Nina La Cour Sell er udstationeret hos Henning Larsen Middle East i Riyadh, hvor hun arbejder med at integrere bæredygtighed i en række af tegnestuens saudiske projekter. Nina har været på tegnestuen siden 2006.

Projektcertificeringen i LEED har indtil nu hovedsageligt været anvendt i USA og Mellemøsten. I august 2009 var der registreret igangværende LEED- projekter i 114 lande, herunder 43 projekter i de nordiske lande.

Tre af tegnestuens igangværende byggerier i Riyadh er foreløbig præcertificerede til LEED. Det drejer sig om Villas in the Sky, Crystal Towers og The Gem, der indgår i det kommende nye finansdistrikt King Abdullah Financial District. Når bygningerne står færdige vil de blive ratet inden for et samlet pointsystem, hvor de forventes at opnå klassificeringen SILVER, som er den tredjebedste kategori inden for pointsystemet.

Skjul alle
Vis alle

Seneste nyheder...

Seneste nyheder...

Download