108/124

Signe Kongebro

Signe er leder af Henning Larsen Architects’ afdeling for bæredygtighed. Afdelingens formål er at udvikle visioner og løsninger inden for bæredygtigt byggeri. Derudover er afdelingen involveret i flere innovative udviklingsprojekter i relation til området. Signe er desuden vejleder for tegnestuens tre erhvervs-ph.d.’er, der forsker i at integrere energioptimerende tiltag i byggeriet - fra masterplaner til bygnings- og facadekomponent.

 
 
 
Skjul alle
Vis alle

Erfaring

Erfaring

Signe besidder stor viden om bæredygtighed i byggeri og planlægning samt udarbejdelsen af ressourcebevidst design. Hendes stærke dedikation til bæredygtighed er vokset ud af hendes aktive deltagelse i tværfaglige projekter og arbejdet med de grundlæggende egenskaber for arkitektur og design. Signe er initiativtager til en række offentlige foredrag og paneldebatter om bæredygtighed på tegnestuen, og hun bidrager til den samfundsmæssige debat gennem flere tværfaglige netværk, heriblandt Energistyrelsens Klimatilpasningspanel og Danmarks Grønne Tænketank, Concito.

Signe har bred international erfaring, der dækker både masterplaner, boliger og erhverv. Med sin særlige evne inden for skitsering og konceptudvikling har Signe leveret bidrag til en række konkurrenceforslag verden over. Signe har haft hovedansvar for flere store projekter i Holland og på Balkan og koordinerer kompetent de mange kulturelle og tværfaglige elementer i en international byggeproces. Senest har Signe ydet bygherrerådgivning til Albertslund Kommune i forbindelse med byens nye plejecenter og sundhedshus på 25.000 m2, som projekteres i henhold til 2015-kravene.

Fakta

Fakta

ANSÆTTELSER
Henning Larsen Architects, 2001
Underviser ved Akademisk Arkitektforening og Arkitektskolen Aarhus' efteruddannelsesprogram
Underviser på Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole, København, 2000-2005

TILLIDSHVERV
Afgangsdommer ved Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole
Energistyrelsens Klimatilpasningspanel
Concitos bygningsgruppe
Juryformand for Dansk Beton
 
UDDANNELSE
Cand.arch., Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole, København, 1999
The Cooper Union for Advancement of Science and Art, New York, 1998

EFTERUDDANNELSE
Arkitekten som Procesleder, 2009
Mentoring of Experts, 2008
Ressourcebevidst Arkitektur, 2005

MEDLEM AF
Akademisk Arkitektforening
Danske Arks Bæredygtighedsudvalg (formand)

FØDT
1972

SPROG
Dansk, engelsk

 

Udvalgte projekter

Udvalgte projekter

Plejecenter, Albertslund, Danmark, 25.000 m2, visionsfacilitator og bygherrerådgiver
Energinet.dk, Ballerup, Danmark, 4.000 m2, bygherrerådgiver og designansvarlig
Ørestad Skole, København, Danmark, 15.000 m2, intern bæredygtighedsrådgiver
A+E:3D, digitalt energiberegningsværktøj, ELFORSK, medudvikler
Energimål.dk, digitalt værktøj til professionelle bygningsejere, Realdania, medudvikler

Kontakt

Arkitekt MAA, associeret og bæredygtighedsansvarlig
sik@henninglarsen.com
Telefon: +45 8233 3068
download vCard