86/131

Mette Kynne Frandsen

Mette Kynne Frandsen har siden 1998 været en del af tegnestuens ledelse og blev i 2003 udnævnt til adm. direktør med ansvar for udvikling, drift og økonomi. Mette står således bag udviklingen af en organisation, der gennem de seneste år har fordoblet sit medarbejderantal og i dag beskæftiger mange forskellige kompetencer.

Mette har fokus på at styrke virksomheden på det globale marked ved at udvikle det internationale netværk af kunder og samarbejdspartnere. I dag har Henning Larsen Architects et datterselskab i Saudi-Arabien og Spanien og kontorer i München og Beirut. Tegnestuen arbejder på projekter i ca. 20 lande og beskæftiger medarbejdere fra mere end 10 forskellige nationaliteter.

Erfaringerne med ledelse af en kreativ og innovativ virksomhed, der arbejder på et globalt marked, har positioneret Henning Larsen Architects som en toneangivende arkitektvirksomhed. Mette Kynne Frandsen har et antal tunge tillidsposter og er bl.a. formand for Regeringens Markedsføringspanel, næstformand i bestyrelsen for Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering og sidder i DAC's bestyrelse.

 
 
 
Skjul alle
Vis alle

Erfaring

Erfaring

Som uddannet arkitekt har Mette oparbejdet sin ledelseserfaring gennem ansvar for konkurrencer og projekter. Fra 1993-2003 varetog hun projektledelsen af flere større byggesager fra konkurrence til færdigt byggeri. Hun var bl.a. projekteringsleder for Roskilde Universitetsbibliotek og projektansvarlig for Nordeas Hovedsæde i København. Gennem sit virke som arkitekt har Mette opnået stor erfaring med udviklingsprocesser, der omsætter kreativitet til værdi.

Mette har udviklet arkitektvirksomhedens nye rolle som motor i koncept- og idéudviklingen i sammenhæng med finansieringsmodeller. Et eksempel er OPP-projektet, Harpa - Reykjavik Koncert- Konferencecenter på Island, hvor tegnestuen indgår i et tværfagligt team, der løser alle rådgivnings-, finansierings- og driftsopgaver.

Fakta

Fakta

ANSÆTTELSER
Henning Larsen Architects, 1993

UDDANNELSE
Cand.arch., Det Kgl. Danske Kunstakademiets Arkitektskole, København, 1987
MBA BYG, Copenhagen Business School, 2004

EFTERUDDANNELSE
Crisis and Constructive Governance, Wharton, 2009

FØDT
1960

MEDLEM AF
Akademisk Arkitektforening

SPROG
Dansk, engelsk, tysk, fransk

TILLIDSHVERV
Regeringens Markedsføringspanel (formand)
Danmarks Eksportråds bestyrelse (næstformand)
Bestyrelsen for Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (næstformand)
Dansk Arkitektur Centers bestyrelse
Wonderful Copenhagens bestyrelse
JP/Politikens Hus' bestyrelse
Juryen for Nykredits Arkitekturpris
Censor, Kunstakademiets Arkitektskole

TIDLIGERE TILLIDSHVERV
Regeringens Vækstforum, 2010-2011
Gate 21, 2010-2011

Kontakt

Adm. direktør, partner og arkitekt MAA
mkf@henninglarsen.com
Telefon: +45 8233 3000
download vCard