11/124

Birte Bæk

Birte besidder en stor specialviden inden for 3D-projektering og parametrisk design og er en af hovedkræfterne i udbredelsen og formidlingen af 3D arbejdsmetoder – internt såvel som eksternt. Birte varetager tegnestuens udarbejdelse af Informations- og Kommunikationsteknologiaftaler (IKT-aftaler) og er ligeledes ansvarlig for tegnestuens projekteringsværktøjer og metodikker.

 
 
 
Skjul alle
Vis alle

Erfaring

Erfaring

Mange års erfaring med projektering af både store og små sager har givet Birte en stor alsidighed og indsigt i alle byggeriets faser. Hendes kendskab til projekternes tværfaglige sammenhæng koblet med hendes indgående viden om 3D-projektering er med til at sikre fokus på forbindelsen mellem designet og det færdige byggeri. Birte varetager opgaver på højt internationalt niveau, der involverer internationale samarbejdspartnere og internationale kommunikationsværktøjer.

Birte har arbejdet som projekt- og CAD-koordinator på vigtige udenlandske projekter som Massar Children's Discovery Centre i Damaskus samt Harpa - Reykjavik Koncertsal og Konferencecenter, hvor hun har demonstreret stor kompetence og indsigt i 3D-arbejdsmetoden. Birte har desuden arbejdet på projekterne Kolding Campus, Syddansk Universitet, samt Moesgård Museum i Århus som CAD-ansvarlig. Senest har Birte været udstationeret på tegnestuens kontor i Riyadh Henning Larsen Middle East.

Fakta

Fakta

ANSÆTTELSER
Henning Larsen Middel East, 2010
Henning Larsen Architects,1996
Formand for BygSIG, digital projektering, 2007
KBI, København, 1980
Ålborg Kommune, 1976

UDDANNELSE
Teknisk designer, Teknisk Skole, Hjørring, 1976

EFTERUDDANNELSE
Generative Components, 2008
3D-Objektredskaber, 2008
3D-Arbejdsmetode, 2006

MEDLEMSKABER
Teknisk Landsforbund

FØDT
1957

SPROG
Dansk, engelsk

Udvalgte projekter

Udvalgte projekter

Moesgård Museum, Århus, Danmark, 16.000 m2, 1. præmie
Kolding Campus, Syddansk Universitet, Danmark, 13.600 m2, 1. præmie
Viborg Rådhus, Danmark, 19.000 m2, 1. præmie
Massar Children's Discovery Centre, Damaskus, Syrien, 14.500 m2, 1. præmie  
Harpa - Reykjavik Koncertsal og Konferencecenter, Reykjavik, Island, 28.000 m2, 1. præmie
Uppsala Konsert och Kongress, Sverige, 14.600 m2, 1. præmie

Kontakt

CAD Manager og 3D-specialist
bb@henninglarsen.com
Telefon: +45 8233 3033
download vCard