International pris til Bølgen i Vejle

 
 

Bølgen i Vejle vandt prisen som årets boligbyggeri i kategorien ’multiple occupancy’. Projektet er tegnet af Henning Larsen Architects i 2005 og blev stemt ind af et uvildigt dommerpanel foran projekter som blandt andre ’Yokosuka Kamoi Housing’ af Iida Archiship Studio, ’Andersen Garden’ af Schmidt Hammer Lassen Architects og ’Phoenix Heights’ af Brady Mallalieu Architects.

Prisoverrækkelsen fandt sted ved et stort gallaarrangement i London fredag den 10. september, hvor arkitekt og associeret partner Søren Øllgaard, Henning Larsen Architects, modtog prisen. ”Det er fantastisk, at et projekt som dette kan opnå en så stor international anerkendelse”, siger Søren Øllgaard.”Bølgen opstod i sin tid som en meget enkel idé, en bølgestreg på et papir, og med opførelsen af de to første bølger har Vejle allerede fået et markant nyt vartegn – et skulpturelt ikon, der på én gang respekterer og udfordrer stedet”.

Bølgen i Vejle ligger med en storslået placering ved Skyttehusbugten lige ned til Vejle Fjord. Bebyggelsen forholder sig arkitektonisk til sin belig-genhed og står om dagen tydeligt tegnet af buernes bløde bevægelser, der spejler sig i fjorden. Om aftenen står Bølgens karakteristiske profil som et bølgende bjerglandskab af farver og lys.

Bebyggelsen vil, når de fem bølgetoppe er realiseret, rumme plads til 100 attraktive lejligheder. Sammen med den foranliggende, offentlige prome-nade skaber Bølgen en enestående forbindelse mellem fjorden, landskabet og byen og samler de forskellige elementer i en klar og genkendelig signatur.

Henning Larsen Architects har tidligere vundet to LEAF Awards. IT Uni-versitetet vandt i 2005 konkurrencens hovedpris som ’årets byggeri’ og en pris i kategorien ’bedste nybyggeri’.

Skjul alle
Vis alle

Se også...

Se også...

0741 Bølgen

0741 Bølgen