Idéudvikling

 
 

Vi inspireres af vores omverden og holder os løbende orienteret om emner som pædagogik, forsknings- og læringsmiljøer, akustik, materialer og bæredygtighed - både gennem efteruddannelse, kurser og debatter og i den interne videndeling med samarbejdspartnere, specialister, erfarne projektmedarbejdere og nye ansatte. På den måde sikrer vi, at projekterne hele tiden baserer sig aktivt på den nyeste viden og lever op til den teknologiske og samfundsmæssige udvikling.

Vi udvikler visionen i tæt dialog med bygherren og de tilknyttede faggrupper og interessenter. Det er vores erfaring, at et fælles afsæt med afstemte forventninger udmøntes direkte i kvalitet.

Skjul alle
Vis alle

Den særlige idé

Den særlige idé

Idéudviklingen strækker sig hos os over alle projektets faser - fra hovedidéen og konceptet undfanges til materialerne fastlægges, masterplanen vedtages eller byggeriet står klar.  For os er det vigtigt så tidligt i processen som muligt at kunne identificere de idéer, der - ud af de mange - rummer særligt potentiale til at kunne gøre en forskel.

Processen med at veje og vurdere idéerne i en kvalitativ optik er ligeså vigtig som det at skabe dem.

 Papirrulle.jpg

Vores idéer er påvirket af vores måder at opfatte verden på. Det kan være iboende værdier omkring bygningsdesign - tanken om 'det demokratiske byggeri', den menneskelige målestok, vigtigheden af dagslys eller betydningen af rum, der skaber oplevelse og samvær. 

Vi opfatter idéen - ikke som en selvstændig, isoleret tanke - men som en værdi, der skal yde bidrag til den verden, den indgår i.

Vi får ikke én men mange ideer, og derfor handler idéudvikling for os også om evnen til åbenhed og fleksibilitet, og om modet til at lade nogle døre stå åbne et godt stykke hen i processen. Vi trækker på idéer og erfaringer fra tidligere projekter og oplever ofte, at projekterne udvikler og fornyer hinanden.

I de første faser er idéerne således til 'trykprøvning'. Vi lægger stor vægt på at få diskuteret og afprøvet de forskellige - også skæve - idéer, og netop i dialogen få dem kvalificeret og skåret til.

Inddragelsen af brugerne

Inddragelsen af brugerne

Vores projekter har udgangspunkt i det menneskelige perspektiv. Gennem fokusgrupper, workshops, dybdegående interviews og observationer får vi tidligt i processen indsigt i brugernes behov og den virkelighed, projektet skal danne ramme om. Dialogen med brugerne er med til at kvalificere idéer og layout, og alle bidrager således til en fælles proces med at visualisere og skitsere programmet.

Vi lægger stor vægt på brugerinvolvering og har god erfaring med at supplere dialogen med kvalitative brugerundersøgelser, deltagerobservation og fx 'shadowing', hvor en konsulent fra tegnestuen for en kortere periode flytter ind på den eksisterende arbejdsplads eller institution for at afdække særlige, mere implicitte dynamikker og behov. Resultaterne fra disse undersøgelser indgår som en del af projektets programmering, der i den efterfølgende designproces omsættes til form.

For at følge projekterne til dørs tilbyder vi også hjælp til den omstillingsproces, det kan være for brugerne at tage en ny bygning og arbejdsplads i brug. Vi har konsulenter på tegnestuen, der professionelt håndterer den samlede proces - fra brugerundersøgelser til ibrugtagning og efterevaluering.

Den rumlige værdiskabelse

Den rumlige værdiskabelse

Formgivningsprocessen handler om at vælge retning. Vi skitserer på blokken, i 3D og med fysiske mock-ups, så idéen hurtigt får en rumlig gestalt, hvor værdier som stemning, lysindfald, dynamik og rumlig varians lettere kan afprøves og bestemmes. approach02.jpg