Sundhed og helse

 
 
 

De arkitektoniske og rumlige kvaliteter skal forenes med optimal logistik og tekniske hovedstrukturer. På helstøbte hospitaler retter fokus sig både mod effektive og rationelle arbejdsgange og mod medmenneskelig behandlingsmæssig tryghed i gode arkitektoniske rammer.

Et hospital i det 21. århundrede må organiseres med mennesket i centrum - det hele, holistiske menneske. Hvad enten man er ambulant patient, som kun besøger hospitalet kortvarigt, eller man er alvorligt, måske livstruende syg og indlagt i længere tid, så opfatter patienterne rum, lys, stofligheder og farver med et dybere og mere grundlæggende sanseapparat, end raske gør, og dette kan have afgørende betydning for, hvordan det nye hospital må disponeres og designes.

For Henning Larsen Architects er det vigtigt, at hospitaler er værdige og inspirerende rammer som indvirker positivt på ethvert helbredelsesforløb. Værdighed er det centrale begreb, således at patientens oplevelse af hospitalet er båret af imødekommenhed og tryghed og afstemt efter menneskers behov, hvad enten de er patienter, pårørende, besøgende eller personale.

Skjul alle
Vis alle

Forsknings- og uddannelsesbyggeri

Forsknings- og uddannelsesbyggeri

Henning Larsen Architects har mange års erfaring med at designe og projektere undervisningsbyggerier af forskellig karakter og med udgangspunkt i vidt forskellige forsknings- og læringskulturer.

Et fællestræk for byggerierne er, at de har fokus på relationen mellem det sociale fællesskab i bygningerne og de specifikke undervisningsrum, laboratorier og kontorer.

Moderne forsknings- og læringsmiljøer må organiseres, så de både omfatter zoner til fællesskab og formidling og zoner til fordybelse og koncentration. De må tilbyde rum for de forsknings- og læringsmæssige aktiviteter, som foregår i huset og må med deres organisering og disponering direkte understøtte de processer, som huset skal være ramme om.

Rum og sammenhænge skal derfor være levende, inspirerende og fleksible, så de både tilgodeser fællesskab og individualitet. Det moderne læringsmiljø sætter de sociale, fællesskabsbærende rum i fokus og fremmer det menneskelige møde og krydsbestøvningen mellem de forskellige faglige virkefelter.

DNR_Research_Int_01.jpg

Kontakt

Arkitekt MAA og partner
ls@henninglarsen.com
Telefon: +45 8233 3018
download vCard