Hos Henning Larsen Architects er tilgangen til byplanlægning baseret på den menneskelig skala, såvel det byggede miljøs betydning for det sociale liv og den menneskelige interaktion.
God planlægning er grundlaget for enhver byudvikling. Fine planer og smukke huse skaber ikke den gode by alene. Byrum skal være levende og fuld af lokal tradition og sociale ritualer, og planen er derfor altid specifikt udarbejdet til den enkelte grund, dens omgivelser, demografi, kultur, klima og behov. De pragmatiske elementer er afgørende, og resultatet skal først og fremmest være funktionelt.
Henning Larsen Architects har en klar holdning til bæredygtighed. Vi arbejder for bæredygtige urbane miljøer, hvor der er plads til mangfoldighed. Byplanlægningen skal tage højde for, at der opfordres til at færdes til fods eller på cykel, hvis det er muligt. Der skal gives plads til både organiseret og uorganiseret aktivitet gennem forskellige områder for frie aktiviteter.